Prenzlauer Berg – en oase i byen
Lejligheden har adresse på Rudolf Schwarz Strasse 3, som er beliggende i den attraktive del af det tidligere Østberlin - Prenzlauer Berg. Området var oprindeligt et typisk arbejderkvarter, men efter murens fald har det udviklet sig til et yderst mondænt kvarter med mange små butikker, hyggelige cafeer og restauranter. Lejligheden ligger i et stille og roligt kvarter i baghaven til en af Berlin’s mindre parker, og ikke langt fra den mere kendte Volkspark Friedrichshain.
Går turen i modsat retning kommer man forbi Cafee- og butiksmiljøet på vej mod det tidligere Østberlin’s centrum - Alexander Platz - som dog også kan nåes med 5 minutters sporvogn fra det nærliggende stoppested (5 min. gang). Alexander Platz er trafikknudepunkt for at komme videre rundt til Berlin’s seværdigheder.